Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’iHar De ikke selv ventet, at jeg skulde kommet»
spurgte han bævende.
Da hævede hun øinene og fæstede dem rolig
på ham.
« Jo,» svarede hun åbent, «kanske det også er
det bedste.»
Dermed åbnede hun grinden, rakte ham hånden
og drog ham ind i haven.
«Kom med herind,» sagde hun, «og lad os tale
sammen. Her forstyrrer ingen os, for endnu sover
hele huset mindst en halv time. Og det er bedst
for os begge to, at der bliver talt ud mellem os.»
De gik tause sammen op gjennem midtgangen;
fremfor dem lå huset med lukkede vinduer og
nedrullede gardiner. Fru Bruce bøiede af i en sidegang.
Bag en høi ligusterhæk, som skjulte dem for alle
blik oppe fra huset, stod der en tilbagebøiet,
grøn-malet bænk, som solen allerede havde tørret. På
den satte de sig. Regnet lå endnu og tyngede på
alle blade omkring dem; af og til løsnede en dråbe
og faldt med et tungt plask til jorden. Fru Bruce
sad noget træt og slapt tilbagelænet med hånden
liggende fladt på bænken imellem dem. Han havde
støttet armen mod knæet og sad vendt mod hende.
Der var så stille omkring dem, bare nu og da en
dråbe, som faldt. Over hendes ansigt lå der et så
lidende udtryk, at det skar ham i sjælen.
«Fru Ester,» sagde han sagte, «De ved, jeg
9 — Fru Ester Bruce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
