Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«De elsker mig ikke — jeg troede det dog;
jeg har taget feil,» sagde han.
Atter en pause; hun lå og så frem for sig med
store, dunkle øine. Derpå rystede hun sagte på
hovedet, og et sørgmodigt smil gled over hendes
ansigt.
«A nei,» sagde hun inderlig og næsten skjelinsk,
«ikke så ganske heller.»
Han gjorde en hurtig bevægelse, bøjede sig
frem og tog hendes hånd, som hvilede på bænken,
mellem begge sine.
«Ester, Ester 1»
Hun lod ham beholde hånden, men lå som før
og så frem for sig med et smertebiandet,
lykkeligt smil.
«Den aften, vi var hos dig -— morgenen efter,
da jeg åbnede mit vindu, slog visheden for første
gang ned i mig, at jeg var elsket. Da havde jeg
ingen andre tanker eller noget om eller men, bare
denne ene: at jeg var elsket. Alt andet var da
glemt; og jeg var så lykkelig som aldrig før i hele
mit liv. Det var, som om jeg ikke havde levet før,
og som om nu først mit liv skulde begynde.»
Han trak hånden til sig og kyssede den, og
hun lod ham beholde den, lå som før og så ud for
sig med et udtryk, hvor smilet sluknede og forsvandt,
indtil hendes ansigt hvilede så urørlig og hvidt og
fast som en Niobes, hugget i sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
