Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det er vel ikke sandsynligt,» begyndte hun
igjen, «men det gjør jo heller ikke noget, at De
ikke. har kjendt min mand ...»
«Jeg kjender liam,» faldt han sagte ind, uden
at se op. «Nu, inde i Kjøbenhavn,» tilføiede han,
da han følte hendes spørgende blik fæstet på sig.
Hun sad ganske stum, svarede ikke et ord, og
da han hævede blikket og så på hende, bemerkede
han, at hun sad og stirrede forbauset —
eftertænksomt ud i morgenen. Hans følelser overvældede ham,
og han greb heftig hendes hånd.
«Og jeg har aldrig holdt såmeget af Dem,
aldrig følt så sterkt, hvor vi stod hinanden nær,
som netop efter dengang,» sagde han bævende.
Hun lod ham beholde hånden mellem sine en
stund, så drog hun den sagte tilbage og fortsatte
sin afbrudte bekjendelse, rolig, som hun havde
begyndt:
«Da må De undre Dem over, at jeg kunde tage
ham. Og det må De vel 1 alle tilfælde undres på,
når De har hørt min historie. Hvorledes kan det
være muligt, vil De sige, at det, som man senere
kom til at føle så ubetvingelig sterkt, at man ikke
alt fra første begyndelse af kjendte det samme
idet-mindste som en dunkel forudfølelse. Anei — ved
De, vi unge piger er ikke slig, som mændene gjerne
forestiller sig os. I kan. ikke begribe det, og I tror
det ikke, men det er dog så: det meste i os ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
