Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilsidst; ja, tiisidst! Og ikke med det samme.
Af en sådan skuffelse, en sådan vanærende og
nedværdigende strid går ingen kvinde uskadt ud.
Heller ikke jeg. Enkelte gjør sin sag til alles, gjør
striden almindelig og fortsætter den i den form.
Andre bliver knækkede. Jeg blev hverken det ene
eller det andet. Jeg reddede mig tilbage til mig
selv; og jeg havde netop så mange rester af mig
selv igjen, at jeg vidste, jeg af dem kunde bygge op
et liv, når jeg bare ikke stillede dem for store krav:
til alt slog de ikke til. Jeg indrettede mig derefter.
Jeg reiste meget. Jeg nød verden på min måde, og
jeg havde mit barn. Arene gik, jeg var lykkelig på
min måde, jeg havde jo fred med mig selv.
Kjær-lighed hverken søgte eller traf jeg igjen, jeg tænkte
ikke på det, antog det som en selvskreven sag, at
med den var det forbi, og jeg sørgede ikke over det.
Så kom jeg hid . . . .»
Hun drog et dybt åndedrag og lod sig glide
tilbage mod rygstødet.
«. . . . og lærte Dem at kjende. Og da jeg
så, at jeg var elsket, virkelig elsket, og kjendte
noget røre sig i mig, som jeg aldrig før havde
kjendt, ti sådan havde jeg ikke kjendt det som ung
pige, — da brød det op i mig: skulde du kanske
have taget feil, har du kanske opstukket dit livs
merker for trangt, har du kanske endnu nok af det,
hvoraf det høieste i livet bygges op! Og det råbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>