- Project Runeberg -  Øieblikket / Nr. 8 /
19

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19
eller Du mener maaskee endog at handle meget cedelt, at
Dn ikke er som de Andre, thi Du anerkjender ham for
hvad han er — men i Ekjnlthed, saa der ingen Fare er
forbunden dermed, hvorimod Du ikke anerkjender ham, hvor
der er Fare derved. O, min Ven, Du bedrager Dig selv;
daarligt benyttede Du ikke Leiligheden som bsdes, hvorved
Du vilde været kommet til at lide for Sandhed — det
Eneste, der lader sig evigt erindre.
Ja, det Eneste, der lader sig evigt erindre; tag hvad
Du vil, om alt Andet gjælder, at det lader sig ikke evigt
erindre. Hav elsket den stjsnneste Pige, hav levet et hcelt
Liv lykkeligt med hende, den elskeligste Hustru: det lader sig
ikke evigt erindre, er dannet af hvad der er strsbcligere end
det Evige. De stsrste Bedrifter i den udvortes Verden, at
have erobret Riger og Lande; de interessanteste og mest
spcrndende Forviklinger, at have næret Tanken i dem; de
storste Opdagelser i Natur-Verdenen, at have været Op
dageren o. s. v. lader sig ikke evigt erindre; det vil maastee
kunne bevares fra Slcrgt til Elcrgt gjennem alle de fslgcnde
Elcegter, men selv vil Du ikke evigt kunne erindre det;
hverken er det den evige Eandhed, ei heller tilhorer det
Dig evigt. Kun Eet bliver tilbage, kun Eet er evigt at
erindre: at have lidt for Sandhed.
Her i Verden gaaer Sandheden i Ringhed og For
nedrelse, har ikke det, hvortil den kan hcelde sit Hoved, maa
takke, om En vil give den et Glas Vand — men gjør han
det, hoit, offentligt anerkjendende den for hvad den er, saa
har denne ringe Skikkelse, den fattige, forhaanede, udgrinte,
forfulgte Stakkel, „Sandheden", den har, om jeg saa tor sige,
en Tegnepen i sin Haand, skriver saa paa en lille Seddel
„for evigt", hvilken den rcekker dette Menneske, der i Sam
tidighed anerkjendte den for hvad den er, lidende for Sandhed :

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oieblikket/8/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free