- Project Runeberg -  Øieblikket / Nr. 8 /
26

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26
Tyven for han stjal, men at forhindre Tyveriet og ham i at
blive Tyv.
Klag derfor aldrig, naar Du seer det Forfærdelige lyk
kes, der vil oprore Dit Sind mod Gnd, klag ikke, nei stjcrlv,
siig: Gud i Himlene, han er altsaa en af de capitale For
brydere, hvis Forbrydelse bruger Timeligheden heel for at
blive til, og som først straffes i Evigheden.
Altsaa det er just Strengheden, der gjor, at den capitale
Forbrydelse ikke straffes i denne Verden. Tillige er det maa
stee ogsaa stundom Omsorgen for os Andre. Thi der er jo
Forstjel mellem Menneske og Menneske, Een kan være den
Anden i hsi Grad overlegen. Men ogsaa dette er en Over
legenhed, at kunne være den capitale Forbryder. Saa lader
Styrelsen ham ustraffet, ogsaa fordi det maastee vilde reent
forvirre os Andre vore Begreber, hvis vi skulde see, at han,
han var en Forbryder. Du seer, det kan være endnu vcerre,
end Du forestillede Dig, da Du klagede; Du klagede over,
at Gud ikke straffede hvad Du kunde see var Forbrydelse :
der har maastee stundom levet en Forbryder efter denMaale
stok, at Ingen, Ingen har anet det, ja, at Gud ligesom ikke
havde kunnet gjore sig førstaaelig for de Mennesker, blandt
hvilke denne Forbryder levede, hvis han straffede ham, at Gud
ved at ville straffe ham i Tiden (ogsaa fraseer, at dette jo
var at forhindre Forbrydelsen) maatte næsten forvirre de Men
nesker, blandt hvilke han levede, hvad hans Kjccrlighed og
Omsorg for dem ikke kunde ncrnne. Saa blev han altsaa
ustraffet i Tiden: frygteligt!
Ja, stjcrlv, at der ere Forbrydelser, som behsve Tiden
heel for at blive til, stundom maastee, afNænsomhed mod os
Andre, ikke engang kunne straffes i dette Liv; stjcrlv, men
anklag ikke Guds Netfcerdighed , nei stjcrlv ved Tanken om
dette (hvor frygteligt lyder det ikke, naar man vil sige det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oieblikket/8/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free