Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roms keisere .".’i
Roms keisere,
1. Keiserdenimet. Octavian lod sig ikke vælge til
»enehersker«, og han forandrede ikke videre ved den
republikanske forfatning; der blev valgt konsuler og holdt
senatsmøder ligesom før. Men han lod sig vælge paa
engang til hærfører, almuetribun, yppersteprest og meget
mere. Derved fik han lige saa stor magt, som om han
hed »enehersker«, thi senatet og embedsmændene kunde
ikke gjøre andet, end han vilde.
Senatet gav ham æresnavnet
Augustus, d. e. »den ærværdige«; ofte
kaldtes han med sit familienavn
Cæsar. Da hans efterfølgere ogsaa
hed Cæsar, vænnede folk sig til at
forstaa dette navn som en slags
titel; deraf kommer vort »keiser«.
Octavianus Augustus.
Octavian
enevælde
Keiser«
Augustus
2. Folket i Rom fandt sig villig
i enevældet, naar blot keiseren gav
det »brød og skuespil«. Provinserne
glædede sig; thi keiseren sørgede
for, a.t statholdere ikke ulovlig
berigede sig. De blodige borgerkrige
standsede. Og i keiser Augusts dage,
da der var fred over al verden,
fødtes Jesus Kristus. Efter en lang regjering, under
hvilken Augustus stadig havde ladet, som om han ikke var
enevældig herre, skjønt lian var det, døde han. Hans
sidste ord til vennerne var: »Klap nu!« — d. v. s.:
»Nu er komedien ude, har jeg ikke spillet godt?«
3. De eneste, som var utilfredse med keiserdømmet,
var stormændene i senatet; men de turde kun hemmelig
Børnenes verdenshistorie. N. u. 3
Fred
i riget
Kristi
fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
