Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lexsadki.kx
gudsfreden, d. v. s. den regel, at fra onsdag aften til
mandag morgen maatte ingen kamp finde sted. Ligeledes
sørgede kirkens mænd for, at naar den unge adelsmand
skulde blive ridder, maatte han love at bruge sine vaaben
til at forsvare de svage.
5. Ridderslaget. Naar en ung adelsmand skulde slaaes til
ridder, forberedte han sig først ved en streng faste, badede sig
derpaa for at rense sit legeme og tilbragte natten i en kirke.
Næste dag aflagde han riddereden: at frygte Gud, verne om kirken
og alle hjælpeløse, fremfor alt kvinden; derefter iførtes han
rustning, sverd og gyldne sporer, knælede ned. og en fornem
adelsmand slog ham tre gange med den flade klinge paa skuldren,
sigende: »I Gud Faders, Søns og Helligaands navn slaar jeg dig
til ridder; vær tapper, modig og tro.« En ridder blev altid trodd
paa sit ord; men brød han det, blev han høitidelig udstødt af
ridderskabet. Stundom holdt ridderne turneringer, kamplege, som
overværedes af damer, fyrster og mangfoldige andre tilskuere.
Først opraabte en herold navnene paa de enkelte par, som skulde
Børueues verdenshistorie. N. u. 4
JEn fransk fæstning i riddertiden. Den ligger paa <n liden o og behover derfor
ingen kunstige grave, som ellers brugtes, vaar borgen laa paa det faste land.
[-Gudsfreden-]
{+Guds-
freden+}
Riddere
[-Turneringer-]
{+Turnerin-
ger+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
