Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Middelalderen
Frederik [-Barba-rossa-]
{+Barba-
rossa+}
Richard [-Løvehjerte
Palæstinas-]
{+Løve-
hjerte
Palæ-
stinas+} tab
o. 13011
Maurerne
fordrives
fra
Spanien
1492
Alhambra, de spanske araberes kongeslot. Billedet
forestiller en gaard i dette slot, kaldet ,,banegaarden" efter
de tolv figurer, som bærer det store vandbassin.
4. Paa to
steder vedblev de kristne og muhammedanerne efter korstogene
at kjæmpe: i Spanien og i det græske rige.
Da araberne tog Spanien, holdt de kristne sig i de
nordlige bjergegne. Herfra trængte de senere frem og
fratog maurerne det ene stykke land efter det andet, indtil
de kristne i 1492 indtog maurernes sidste spanske
besiddelse, Granada. Der var nu to kristne kongeriger paa
halvøen: Spanien og Portugal.
Osmannerne var en tyrkisk stamme, som bestod af tapre
krigere. De grundede omkring aar 1300 et rige i Lille-
naar de ikke fik hjælp hjemmefra. I de følgende 200 aar
gjorde derfor ofte kristne konger og riddere nve korstog;
der var ialt 7 store korstog foruden adskillige mindre.
Af de senere korsfarere nævner vi keiser Frederik
Bar-barossa (Rødskjæg), som druknede i en elv, før han naaede
det hellige land, og den engelske konge Richard
Løvehjerte, om hvem det hed sig, at tienderne flygtede for
ham »som
mar-kensdyrforden
hungrige løve«.
Men alle
korstogene nyttede
ikke. Næppe
100 aar efter
det første
korstog faldt
Jerusalem i de
vantroes vold, og
omkring aar
1300 var de
kristne helt
fordrevet fra
Palæstina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
