Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Italien
(il
Schweiz), som ogsaa havde Østrig til len, søgte at
underkue de kjække bønder, som bodde omkring
Vierwald-stædtersjøen; men bondebygderne (»kantonerne«) Schwvz,
Uri og Unterwalden sluttede et edsforbund, hvori
efterhaanden flere kantoner optoges, og hver gang
Habsburgernes ridderhær rykkede ind i landet, blev den
slaaet af de modige bønder. Saaledes opstod republikken
Schweiz, som siden blev fuldstændig uafhængig af
Tyskland.
4. I aaret 1386 stod et slag ved Sempach i Schweiz mellem
4000 østrigske riddere og 1300 schweizere. Ridderne steg af
hestene og rykkede frem med fældede lanser, mand ved mand,
saa det var umuligt for schweizerne at bryde igjennem deres
rækker. Da raabte Arnold Winkelried: »Brødre! .Teg skal bryde
eder vei, sørg for min hustru og mine børn,« og derpaa sprang
han frem, greb med begge arme om alle de lanser, han kunde
naa, og borede dem i sit bryst. Han segnede om; men over hans
lig stormede hans landsmænd frem i aabningen mellem lanserne
og huggede ind paa ridderne; en mængde af østrigerne faldt, og
resten flygtede. — Schweizerne vandt ry for at være Europas
tapreste krigere, og fremmede konger satte stor pris paa at faa
en livvagt af schweiziske leietropper.
5. Italien. Da keiseren ikke længer kunde skaffe sig
lvdighed, opløstes ogsaa Italien i mange smaa stater.
Blandt de vigtigste var byerne Venedig og Genua, som
paa korstogenes tid blev Europas første handelsbyer.
Pavernes magt gik det tilbage med. De tabte meget af
sin anseelse ved at være alt for ivrige efter at vinde
rigdom og verdsligt herredømme. Mange mennesker havde
nu faaet saa megen oplysning, at de ikke trodde saa
sikkert paa pavens lærdomme som før. Da de tvske
keiseres storhed svandt, kom paverne i de franske
kongers magt; i 70 aar bodde de endog ikke i Rom, men i
Avignon (»pavernes babyloniske fangenskab«).
Venedig
Genua
Paverne i
Avignon
Slag ved
Sempach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
