Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.so
Den nykke tid
Versailles
Krige
til raadgivere, saaledes finansministeren Colbert (Kolbær),
som bragte frankrigs industri og handel paa fode og
skaffede landet store kolonier i Nordamerika. Hæren blev
holdt i udmerket stand og var den største og bedste i
verden; bajonetten blev indført; derved blev geværet paa
en gang lanse og musket.
3. Men Ludvig 14. var tillige en hovmodig og
herskesyg mand. Han udtalte: »Kongerne er født til at eie alt
og byde over alle. Det er Guds vilje, at enhver
under-saat skal lyde uden selv at tænke.« Hans valgsprog var:
»Mindre end Gud, men større end verden.« Paa en øde
og ufrugtbar slette lod han med umaadelige omkostninger
bygge et pragtfuldt slot, Versailles (Versai), hvor han
gjerne bodde; thi han yndede ikke det urolige Paris, som
i hans barndom endog havde vovet at gjøre oprør.
Frankrigs mægtigste adelsmænd, som før havde bodd paa sine
slotte rundt om i landet som smaa konger, maatte nu
opholde sig i Versailles som hofmænd hos kongen. De
største æreshverv, som nogen her kunde naa, bestod i at
hjælpe kongen ved hans paaklædning, række ham skjorte,
vaskevand, klæder o. s. v. Alt ved hoffet gik stift og
fornemt til. Ludvig optog den skik at iføre sig en stor
paryk, som skulde gjøre hans ydre end mere majestætisk;
snart satte alle en ære i at gaa med vældige parykker.
Ilan var ivrig katholik, men levede dog meget usædelig.
4. I mange aar havde Ludvig lykken med sig. Han
førte seirrige krige, i hvilke han tog store stykker land
fra Spanien og Tyskland. Frankrig var uden
sammenligning verdens mægtigste land: fransk hofliv, franske
moder og fransk sprog regnedes alle vegne for det fineste.
Mange fremmede fyrster indrettede sig enevældig efter fransk
mønster (Danmark-Norge 1660), de fornemme i alle lande
lagde sig efter at tale fransk i stedet for sit modersmaal, og
forhandlinger mellem statsmænd fra forskjellige stater førtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
