Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Den" nyeste tid
magten. De vedtog, ledede af den store taler Mirabeau
(Mirabaa), at de ikke vilde skilles, før Frankrig havde
faaet en fri forfatning (ligesom England). Kongen vidste
ikke rigtig, om han skulde give efter eller ikke, indtil
hofpartiet fik ham overtalt, og han begyndte at samle
tropper for at bruge magt mod forsamlingen.
5. Da dette rygtedes i Paris, blev folket forbitret.
Pariserne valgte paa egen haand et byraad og oprettede
en borgervæbning. Store folkemasser strømmede frem
mod Bastillen, en gammel borg, som havde været brugt
til fængsel for dem, som vovede at modsige regjeringen;
og da mange af de soldater, som skulde forsvare den,
holdt med folket, blev den indtaget og siden nedrevet.
Kongen opgav nu at sætte sig imod forsamlingen, som
vedblev at arbeide paa en nv grundlov. Men rundt om
i landet reiste bønderne sig og afbrændte herregaardene;
og heller ikke i Paris blev der ro. Der var kornmangel,
og brødet var dyrt. Den uoplyste mængde trodde, at det
var kongens skyld, og at det vilde blive anderledes, hvis
han flyttede til Paris. En dag samlede mange tusinde
kvinder og nogle mænd sig, skaffede sig endel vaaben
og gik ud til Versailles, hvor de dræbte de soldater,
som vilde standse dem, og forlangte, at kongen skulde
følge med til Paris. Omgivet af den skrigende skare
kjørte den kongelige familie til Paris og tog bolig i
slottet Tuilerierne. Snart flyttede forsamlingen med ind
til hovedstaden.
6. Efter lange forhandlinger fastsatte forsamlingen
Frankrigs nye grundlov, og kongen underskrev den. Der skulde
ikke længer være forskjel paa adelsmænd og andre;
kirkens store godser skulde tilhøre staten, som til gjengjæld
paatog sig at lønne presterne. Hvert aar skulde der
samles et storting, og uden dets samtykke maatte ingen
penge gives ud og ingen lov udstedes. Frankrig var nu
blevet et konstitutionelt monarki (et kongedømme, som
Mirabeau
Bastillen
stormes
Toget til
Versailles
Ny
grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
