- Project Runeberg -  Børnenes Verdenshistorie /
106

(1903) [MARC] Author: Johan Ottosen Translator: Anton Ræder
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOC

I)EX NYESTE TID

dem og raabte: »Soldater! hvem af eder vil skyde paa
sin keiser?« Alle som én udbrød de: »Keiseren leve!«
og gik over paa hans side. Uden videre hindring naadde
han Paris og var atter keiser, men kun i 100 Dage. Thi
ved Waterloo (i Belgien) blev han slaat af englænderne
og prøiserne. Derefter vilde han flygte til Amerika; men
englænderne fik ham i sin magt og førte ham til St. Helena
midt ude i Atlanterhavet. Her døde han 1821. Tyve aar
senere hentede den franske regjering hans lig og
gravsatte det i invalidernes kirke i Paris.

11. Skjønt Napoleon maaske er den største hærfører,
der nogensinde har været til, endte hans krigstog med
nederlag. Hans herskesyge førte til, at Frankrig ved hans
fald fik mindre omraade, end da han blev dets hersker;
det fik nu de samme grænser som før 1789. Men af de
indre fremskridt, revolutionen havde bragt Frankrig, blev
dog noget staaende. Bønderne beholdt de eiendomme, som
før havde tilhørt kirken og de udvandrede adelsmænd.
Der vedblev at være lige lov for alle, saaat adelsmænd
og de andre borgere dømtes af de samme domstole og
efter samme lov. Og enevældet, som havde været
regje-ringsformen før 1789, blev ikke indført igjen: Ludvig 18.
gav en fri forfatning. Men det var kun de mest
velhavende, som lik stemmeret til stortinget.

12. Europas konger og keisere bestemte paa en
»kongres« i Wien, hvorledes landenes grænser for fremtiden
skulde være, og hvem der skulde regjere i hvert af dem.
De brød sig ikke om, hvad folkene ønskede, men tog
kun hensyn til, hvad der var fordelagtigst for fyrsterne.
De stillede folk af forskjelligt sprog under samme konge,
eller de delte samme folk mellem flere konger, og i de
fleste stater indførte de enevældet. De vilde føre Europa
tilbage til tilstandene før 1789: et saadant forsøg paa
tilbageskridt kaldes reaktion.

Waterloo
1815

Indre [-fremskridt

Kongressen-]
{+frem-
skridt

Kongres-
sen+} i Wien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojverdhist/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free