Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysklands enhed
113
Bismarck.
fleste beholdt sit land, men
maatte i alt rette sig efter
Frøisen. Hannover, Slesvig,
Holsten m. fl. provinser
indlemmedes i kongeriget
Frøisen. Han lod ikke, som
Cavour, folket frit afstemme
herom; hverken
hannovera-nerne, de tjrske
slesvig-hol-stenere eller de danske
nordslesvigere vilde have stemt
for indlemmelsen.
Pragerfredens § 5, der gav
nordslesvigerne ret til at stemme
for at komme til Danmark igjen, opfyldte han slet ikke.
4. Napoleon 3. blev urolig over Prøisens magt. Han
merkede, at franskmændene begyndte at tabe tilliden til
ham, og at flere og flere blev republikanere. Kun en
seierrig krig kunde bringe hans anseelse til at vokse.
Han trodde, at hvis Frankrig blot vandt de første slag,
vilde Italien, Østrig og de sydtyske stater slutte sig til
ham. Bismarck, som forudsaa, at krigen vilde komme,
forstod at drive Napoleon 3. til at begynde krigen i det
øieblik, der passede bedst for Frøisen (1S70). I to uger fik
Moltke ad Tysklands mange jernbaner 400,000 tyske
soldater samlet ved grænsen, og flere kom siden efter. Imod
dem kunde Frankrig kun stille 250,000. Napoleons
beregninger slog feil; Sydtyskland gik med Frøisen, Italien
og Østrig holdt sig rolige.
5. Den fransk-lyslce krig 1870—71. Tyskerne trængte
ind i Frankrig og vandt det ene store slag efter det andet.
En fransk hær paa over 150,000 mand blev kastet ind i
fæstningen Metz, hvor tyskerne indesperrede den saaledes,
at den ikke mere kunde komme ud til aabent slag og to
Børnenes verdenshistorie. N. u. 8
Prøisens
overmagt
Krigen
1870
Metz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
