Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Den nyeste tid
[-Elsass-Lothringen-]
{+Elsass-
Loth-
ringen+}
Tyskland [-keiserdømme-]
{+keiser-
dømme+}
maaneder senere maatte overgive sig, fordi levnedsmidlerne
slåp op. En anden fransk hær, som Napoleon 3. selv
fulgte med, blev slaaet ved Sedan og maatte sammen med
keiseren gaa i tysk fangenskab (2. sept.). Da man fik det
at vide i Paris, tog republikanerne magten, ledede af den
unge Gambetta. Da tyskerne rykkede videre frem og
omringede det stærkt befæstede Paris, gik Gambetta op i
en ballon, slåp lykkelig over den tyske hær og dalede
ned ude i Frankrig. Han vilde der ruste nye hære for at
undsætte hovedstaden; mange hundrede tusinde mand fik
han udrustet, og disse uøvede soldater gjorde i fire
maaneder fienden modstand. Men omsider bukkede de under
for den udmærkede tyske hær. Paris maatte overgive sig,
og Frankrig fik kun fred mod at afstaa Elsass og en del
af Lothringen samt betale 5 milliarder (5000,000,000)
francs i krigsomkostninger.
6. Medens den tyske hær laa rundt om Paris, udraabte
Tysklands fyrster i Ludvig 14’s slot i Versailles Vilhelm 1.
til tysk keiser. Bismarck blev rigskansler.
Det nye tyske rige fik en fri forfatning med en rigsdag valgt
ved almindelig stemmeret. Thi Bismarck stolede paa, at folkets
store masse vilde følge hans politik. Alle tyskere glædede sig
over, at landet var blevet samlet; men mange sørgede over, at
det ikke var sket ad frihedens vei, men ved >blod og jern«.
Bismarck fik ogsaa merke, at folket ikke altid vilde rette sig efter
ham. Baade det katholske, parti, det liberale parti og det
socialdemokratiske parti stod ofte skarpt imod ham.
Efter Vilhelm 1. fulgte hans søn Frederik 3. (1888) og
samme aar dennes søn Vilhelm 2. Han kunde ikke enes
med Bismarck og gav ham afsked. — Tysklands industri
og handel er vokset meget siden 1871; men rustningerne
koster meget, og statsgjælden er stor.
7. Den franske republik kom straks efter fredsslutningen i en
stor fare, idet der udbrød en borgerkrig mellem Paris, hvor et
radikalt parti, -kommunarderne«, havde magten, og det øvrige
Frederik3.
Vilhelm 2.
Den
franske
republik
Sedan
Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
