Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Og Christian Winther underviste den rødmende og sarte
Mariane i Dansk, og hendes Sjæl higede mod Danmark som
mod et forjættet Land, hvor Kærlighedens Genius gik
lyslevende omkring og ernærede sig ved Digtervirksomhed og
Harpeslag.
Prinsessen kom til Danmark, hun blev formælet med
Prinsen, og der skete det sørgelige, at Livet, det virkelige,
ubarmhjertige og grusomme Liv selvfølgeligt medtog hende paa
det grueligste og grundigste. Kærlighed var ikke Stenbalkon
i Maaneskin, men Puf og Nap og Skrig og Besvimelser. Og
Ægteskab var ikke Kind mod Kind og Blik mod det Høje,
men det var Larm og Skinsyge og anonyme Breve og vaagne
Nætter og Hulken og Fortvivlelse Sort, uafvendelig
Fortvivlelse !
Saa rejste da den lille mishandlede Mariane tilbage til Strelitz.
Hun satte sig igen paa sin Faders Forhøjning ved
Gadespejlet, Aarene gik, og hun blev gammel og graa, og af alle
bristede Illusioner var der nu kun én eneste tilbage, den om
Døden.
Døden, der var Mausoleum, grøn Vedbend og Himmelstige.
Nu ligger hun for længe siden i sin smalle, sorte Fløjlskiste,
den stakkels Prinsesse Mariane, der dér troede, at Livet var
noget lyserødt noget med et Par lyseblaa Nuancer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
