Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
levede. Larmen stiger, og saa er der pludselig en hel ny
Familie, der kommer ansættende i skarpt Trav.
»Amalie, her er Amalie! Plads for Amalie!«
Det er hende, han har elsket, da han skrev »Kærminder,
Blomsterlivets hulde smaa«. Det er Amalie, han har tænkt paa
med de blaa Øjne. Vores Amalie havde blaa, da hun levede. Vi
vil sidde paa Piedestal. Tillader De, vi trænger os frem. Jeg er
Amalies Mor, jeg kender Historien. Vi boede den Gang paa
Vandkunsten, over Grynhandler Larsens Enke, han kom i
vores Hus hver Torsdag. Da vi flyttede hen i
Kristenbernikows-stræde, læste han for første Gang »Skjaldebrag« op ved vores
Tebord. Han gav vores Datter et Repeterur med Haarkæde
til hendes Konfirmation. Vi troede, det skulde blive til
noget mere. Men han kastede sine Tanker paa en anden,
Jomfru Kragelund, der ved Gud ikke fortjener at leve i
Efterslægtens Erindring. Hun kom galt afsted med Digteren. Hun
fortjener ikke at leve i hans Livsbillede, hun bragte Prosaen
ind i hans Livs Poesi. Amalie var Poesien, det var til hende,
han skrev alle sine Digte, han gik paa sin Fod til Næstved
for at staa udenfor hendes Vinduer. Og den Gang sad
Jomfru Kragelund i Kærteminde, i en Præstegaard, man tør ikke
sige hvorfor, men man kan faa alt at vide i Pastor
Severinsens efterlevende Familie.
»Stands, I Aander! Kærteminde, hvem nævner
Kærteminde?«
Et Lyn slaar ned, nye Hypoteser hvirvler frem, utraadte
Stier og Veje i Aandens Rige ligger aabenbarede paa Aan-
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
