Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
der trykker sig ind mod forelskede Meloner og selvfølende
Græskar.
Saa er der danske Vildmænd med Egekøller og Knorteben
og vildt buskede Overskæg, og romerske Gudinder, der
dækker over trinde Bryster med udspilede Fingre.
Ind under denne Portal er hele det gamle Danmark draget,
de røde Sten hvisker med døde Navne.
Der har været noget over alle disse Herrer og Damer,
som om de selv lignede pragtfuldt modne Frugter, alle disse
Riddervomme, Kvindernes struttende Skød, svære Barme og
bløde Knogruber. Hans kongelige Majestæt og Rigens Raad
og Fru Kirsten med hele hendes Rede fuld af uregerlige
Unger, og blonde Fruer immer rede til Barsel.
Man spiste kraftigt, drak tæt, hadede Svenskerne og bad
den gode Gud om at gøre det samme, som god Dansker.
Men ikke ét eneste Digterværk frembragte denne Slægt
»af det røde Slot«, og trods al kraftig Æden og Drikken
tabte man Skaane, Halland og Blekinge og alt, hvad der
ellers kunde tabes, for Tid og Evighed.
Saa nogen Renæssance tør Tiden ikke kaldes.
Det blev hverken til Komedie paa Frederiksborg eller
Kronborg,-og nogen Shakespeare blev ikke født.
Nu maa vi nøjes med »Jammersmindet«, skrevet i Blaataarn.
Men hvad siger ikke hin store Britte: »Danmark er et
Fængsel«. Hvilken Ulykke for Danmark, at det ikke har
nogen Renæssancedigter! Hvad er os Kingo, Arrebo,
Ter-kildsen og Peder Syv? Hvad skal vi stille op med Bording
og Birgitte Thott?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
