Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Hauge, hvilken jeg undertiden, efter Evne, forskønner med
saa mangen nyttig eller yndig Plante. Med mit skarpe
Luge-jern udhakker jeg de smaa Nælder, der har skudt sig frem
under de pragtfulde Blomster. Tidligt troede jeg at opdage
nogen Evne hos mig til at dyrke Muserne. Ofte har jeg
plantet mine Blomster i Modgangs Regn. Det er min Agt
at afmale Naturens Ynde. Jeg agter ingenlunde at borthænge
Lyren efter at have haft den Lykke at øve mig paa den i
trende Aar. Men en Kvinde maa lære og læse meget, før
hun tør gribe i Strengene.«
I en længere Aarrække vedblev Frøken Jessen at strø smaa
Markvioler omkring i Dannevangen. Maaske en og anden
endnu gror paa Folkets Læber? For Eksempel denne, i sin
Tid saa populære:
Hvo er du, som venlig lufter
Skæbnens Slør med dristig Haand!
Eller denne:
Fryd er min Sang! se Harpens Strenge bæve
i Jubellyd.
Følgende er heller ikke ilde:
Naar Jorden staar pyntet saa net,
som en Brud i sit grønne Korset,
naar paa hoppende Taa,
vi Pigebørn smaa,
blandt Violerne blaa
saa spøgende gaa,
hvor er mig den Vaardag saa kær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
