Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Sofahjørne og læse franske Romaner. Men det er virkelig
Aristokrati at gaa imod Tiden, at stille sig i store og
utidssvarende Ideers Tjeneste til et Folks Tarv, at udsætte sig for
det Masseagtiges Vrede og Protest.
Lad os ønske os noget af den Heibergske Aand tilbage,
en langt mere udsøgt Elite mellem Dagens Publicister, en
Aandens Noblesse, et Areopag af den mest udvalgte Ungdom,
lad os kun ønske noget, der for en Gangs Skyld tager sig ud
som det umuligste. Lever vi ikke allesammen snart, billedligt
og aandeligt talt, enten paa Hjørnet af Nøjsomhedsvej eller
i en eller anden Sidegade til Forhaabningsholmsallé.
Der tiltrænges paany en stor Portion Urbanitet,
Fornemhed, til et nyt Adelsskab, til hine Enkelte, ensomme,
isolerede, lidenskabeligt overbeviste, alle de, der brænder af en
virkelig Lidenskab for Humanisme.
Vi er komne altfor langt bort fra hin Enkelte, den gode
Iagttager og Kritiker over Tid og Mennesker, den kloge
Seer og Tænker, der fra sin ensomme Vægtergang saå alle i
Staden, og Stjernehimlen der hvælvede sig derover. Folkets
vaagende Muezzin var han, han havde rolige, rene og hvide
Hænder. Roligt dømmende og bedømmende, altid behersket.
En attisk Satiriker, en human Humorist, lige langt borte fra
Romantikens altfor blaa Taager og Virkelighedens altfor sorte
Slam. Maaske lidt for rolig, lidt for sirlig, lidt for pretentiøs
undertiden efter vor Smag. Lidt for meget med hvide
Glacé-handsker, lysegraa Permissioner og sort Silkehalsbind, men
han var Thomasine Gyllembourgs Søn og han var hjemmevant
i Lamartines Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
