- Project Runeberg -  Vore Oldenborgere og andre artikler /
96

(1907) Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

den literære Kammermusikforening. Naar han satte i med
sit Kæmpeorgel, gik Fløjterne næsten altid fra Fatningen, og
der blev Forvirring mellem Nodestolene. Orglet var
simpelthen for stort bygget til Stuebrug; det opnaaede kun at
frembringe undrende Forskrækkelse, thi naar de andre sad og
blæste blødt i Klarinetterne, forlangte Nicolaj Frederik et
helt Uvejr til sine Registre. Derfor lærte han meget tidligt
at musicere ganske alene og for egen Regning. Han havde
ogsaa en ganske egen Opfattelse af Musik, der ikke netop
altid faldt sammen med Begrebet Vellyd. Vældigt skulde
Instrumentet være, og med Vælde skulde det virke. Violinen
har en Stemme, men Orglet en Røst. Grundtvig er den
vældige Røst mellem de mange Stemmer, og dets dybe Brum og
Dur og Brag vil altid høres bagved alle de blide og skønne
Toner som noget egenartet og sært, men højtidsfuldt og
urovækkende.

Undertiden har han mere Larm end Klang, han overvælder
mere end indsmigrer, hans Instrument er fuldt af mægtig
Lyd, men ikke rigt paa Melodier. Man forelsker sig ikke i
Orgelmusik, men man gennemrystes og gennembæves, og
man bøjer Hovedet som under et Uvejr. Grundtvigs Værker
har vist aldrig bragt Taarer frem, men de har undertiden
frembragt denne hemmelighedsfulde Rislen gennem alle
Nerver, som om noget stort, men usynligt var til Stede.

Han er for os, hvad Thomas Carlyle er for England, den
store Særling, Maneren, Vækkeren, Profeten og den dybe
Røst. Personlig indtil Voldsomhed, udpræget indtil
Plumphed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oldenborg/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free