Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I04
Alle de, der har gennemlevet de Kierkegaardske
Efterladte Papirer, har vandret i et saadant Sjælens Pompeji,
hvor alle Følelser var hærgede af Ild og Svovl, og alle Tanker
stod som brudte Søjler, og bagved laa Krateret, alle
Lidenskabers Krater, Inferna, fuldt af Klageskrig og uendelige
Sukke — Tungsindets Afgrund.
Paa den ene Side altsaa saa megen Sjælevé og saa mange
Afgrunde og paa den anden Side en pur ung, lille
kjøbenhavnsk Pige, yndig, med rørende brune Øjne, fin og sårt,
grædende, ja bestandig grædende, fordi hendes berømte
Forlovede, Magisteren, ikke mente at kunne realisere det almene
ved en solid gennemført Forlovelse med paafølgende
Ægteskab.
Han elskede sin Tanke højere end sin Kærlighed til hende.
Og det forstod hun ikke. Hvad vi andre senere har faaet
at vide om denne lille grædende Jomfru, »den lille
Regine«, »det yndige Barn«, »hin Ubenævnte«, det rører og
bevæger os, det er som et gammelt Ar, der bløder og
springer op — men det fortæller os intet nyt. I
Forfatterskabet staar det tusindfold rigere fortolket.
Disse gamle Breve fra de ulykkelige Forlovelsesdage
bekræfter kun, hvad vi vidste om Manden, der bestandig levede
paa Grænsen af det lykkelige og ulykkelige Arabien, at
Forbandelsen, der hvilede over ham, var den, »at han aldrig
turde lade noget Menneske dybt og inderligt knytte sig til
sin Person«.
Han trøster hende med, at hun ved ham skal gaa over til
Historien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
