Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
fuld af store Stjerner, og Gabriele d’Annunzios Digte, der
brænder hede og solede som de vinblaa græske Have, og
Edmond Rostands historiske Dramer, der synes skrevne i
store Erindringers dvælende Aftenblaane. Alle disse
Digtninger er for os, hvad Atala og Corinneog Jean Pauls
Romaner var for Generationen i det nittende Aarhundredes
Begyndelse. Det er vore Dages blaa Boger; maaske de dog,
trods alle Skønheder, dyrkes langt over Fortjeneste, fordi de
er fulgte lige efter de sorte Bøgers ualmindeligt langstrakte
Periode. Edmond Rostands pludselige og umaadelige
Folkeyndest viste Verden, at den blaa Blomst endnu fandtes i
Frankrig, selv efterat Balzacs sorte Bjergkæder havde lukket
for Udsigten til Poesiens Land og Zolas Grubearbejde
oprodet Jordbunden til alle Sider. Midt imellem
Klippesprængninger og Sod og Rod laa der en lille lun Dal, dér var det
at Blomsten viste sig.
Den er blaa, men den er lille, meget lille I
Maaske er det Zolas Grubedrift og den megen Kulrøg,
der har skadet Væksten? Brødrene Goncourt, de to flittige
Literaturbotanikere, har maaske ogsaa haft Fingre i den uden
at forstaa dens høje Betydning.
Hvad det nu kan være, Planten har uimodsigeligt lidt
megen Overlast, siden den sidst slog sine store, solblaa Kalke
ud i Lamartines Poesier.
Men alligevel, hellere én Digter end to Forfattere.
Og det franske Folk mente noget lignende, da man uden
videre satte Rostand ind i Akademiet med en stor
Lavrbær-krans omkring Issen. De vilde vide, hvor de havde ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
