Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTIANE VON GOETHE
Hun var kun en ganske almindelig lille Kvinde med
venlige, gyldenlakbrune Øjne. Hendes Mund var rød og
kærlig, hendes smaa Fødder havde altid Lyst til en rask
Dans. Hun gav sig aldrig ud for mere, end hun var, hele
sit Liv igennem tjente hun sin store og berømte Mand med
Ærefrygt og Lydighed. Hun sled sig op i det store Hus,
gik paa Taaspidserne, naar Gehejmeraaden digtede, passede
Køkken og Kælder og stoppede med andagtsfulde Følelser
EkscellencensSokker, mens »Faust« digtedes i et Sideværelse.
Aldrig kunde hun komme sig af Forundring og Glæde over
at være elsket af en virkelig Gehejmeraad, som Konger og
Hertuger kappedes om at hylde. Hun gjorde sig saa lille
som mulig i det fornemme Hus, og naar Skønaander kom
paa Besøg, fløj det røde Blod hende let til Kinderne.
Hendes Liv var en eneste dyb og glad Forundring. Den lille
Christiane og den store Goethe! Men hvis hun selv var
forundret, saa var den ganske civiliserede Verden det ikke
mindre. Alle Kvinder med Aand hadede denne højst
almindelige Gyldenlak, der havde sejret over de dunkelrøde, men
tornerige Roser. Christiane, der hverken kunde digte eller
drømme eller sværme, den simple Christiane, der kun forstod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
