Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GOETHES BETTINA
Hvilken fin lille Skabning, og hvilke store, sjælfuldt
musikalske Øjne. Hendes Væsen er sitrende Uro, paa
mange Mennesker virker hun ubehageligt og foruroligende;
hun kan ikke sidde stille et Øjeblik paa en Stol, hun maa
helt op paa Bordet og dingle med Benene, hun maa røre ved
al Ting, og abrupt og hurtigt maa hun tale, indtil de fine,
levende Træk pludseligt bliver tungsindige og de mørke
Øjne endnu større og mærkværdigt aandsfraværende. Mod
alle rolige Mennesker drages hun som den flimrende
Sommerfugl mod de stille Blomster, og hele hendes Liv er som
en sitrende Sommerfugleflugt op imod den majestætisk stille,
tempeltavse Goethe. Fra Frankfurt, hvor hun boede hos hans
Moder, skrev hun Hundreder af Breve til den aldrende
Digter i Weimar, og hun gav ham hele sin musikalsk bevægede
Sjæl og hele sin farvetindrende Aand; venligt nedladende
tog han imod begge Dele og forbrugte dem efterhaanden i
sin egen Digtning. Hun troede, at hun havde vundet hans
Hjerte, helt og udelt, og hun levede i den Tro lige til sin
Dødedag, og saa var og blev hun kun et Slags aandeligt
Pirringsmiddel for den store Mands Skaberevne, et Incitament,
en Tone og en Farve. Han havde Brug for hendes Ejen-
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
