Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor den smægtende Varner skildrer sig selv i
Begyndelses-versene til de tre paa hinanden følgende Stropher:
„Kan Da elske dette dunkle Øief
Det kar standom smilet, ofte grædt ?’ ’
„Kan Du elske disse blege Kinder?
Glædens Rose blomstrer ei paa dem“.
Og
„Kan Da elske dette bede Hjerte?
Denne mørke Tale i mit Bryst,
Dette Barn, som luller i sin Smerte,
Dette Barn, som græder i sin Lyst?“
Det var især Dameverdenen og Ungdommen, som sværmede
for Varner og med smeltende Foredrag sang det citerede
Digt til Rudolph Bays smægtende Melodi ; flere af Ingemanna
modnere Velyndere fandt dog hans Varner i det Hele taget
for sentimental.
Som man allerede af Citaterne vil have seet,
udmærker dette, som alle Ingemanna Værker fra den Tid,
sig ved en særdeles smuk og flydende Prosa og en stor
Velklang i Versene. Denne sidste Egenskab savnes dog
noget i »de sorte Riddere«, da dette omfangsrige Digt,
ved helt igjennem at være skrevet i Ottaver, paa sine
Steder bliver monotont, skjøndt allerede den Omstændighed,
at Digteren valgte dette Metrum at skrive i, viser, at han
maa have havt megen Lethed i at behandle Versemaaiet.
Fra Metrets Side har vor Litteratur kun eet Sidestykke hertil
i Paludan-Mullers »Adam Homo«.
Hvad forøvrigt »de sorte Riddere« angaaer, da hviler
ogsaa hele dette romantiske Epos ligesom »Varners Vandringer«
paa Tanken om Forsagelsen af de jordiske Lyster og
Op-offrelsen af al jordisk Elskov mod Erstatning i en himmelsk.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
