Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høres. Klokken slaaer tolv; den lille Nanine, der ingen
Juleglæde har havt, træder skjælvende ind paa den Kirkegaard,
hvor hendes Forældre hvile, for at offre dem en
Taknemme-ligheds Taare; hendes Skytsengel aabenbarer sig og lover
hende Juleglæde i Himlen, hvor han overantvorder hende
til Patriarchen Abiaham, og hun faaer Lov at lege med
Englene. Abraham, hvem Forfatteren ikke uden Hensigt
lader tale i Alexandriner, fremstilles som en venlig gammel
Mand, der ikke godt kan undvære sin Nattero og derfor
gaaer tidligere tilsengs end de Andre; men, som Digteren
længere hen siger:
„Selv Himlens Herre vil ei vredes paa mig
Fordi jeg dristig spøgte med hans Himmel".
Det er imidlertid blevet Julemorgen, og Folk gaae til Kirke*
Dernæst fremstilles i en morsom Scene et Selskab Juledags
Aften, hvor der leges Pantelege; vi føres derfra til et Hus,
fra hvis Sale der høres Dandsemusik, medens udenfor to
Par Elskende tolke hinanden deres glade Følelser og en
Yngling skildrer sin Længsel efter sin Pige, til hvem han
iler over Søens blanke Isflade.
Efter Intermezzoet, der er af rent polemisk Characteer,
kommer anden Act, som aabnes med en Dialog mellem det _
nye og gamle Aar, hvorefter følger en mellem to
Politibetjente , der klage deres Nød over den evindelige Slaaen
Potter paa Dørene. Den øvrige Del af Acten indeholder
Polemik indtil den sidste Scene, hvor Digteren optræder med
Musen Thalia, der raader ham til at holde op
„ mens Legen just er bedst,
Og det maa være nu, thi ellers gaaer det
Fer vidt med dette tøileløse Spil"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
