Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvo skulde troe, at denne Indledning skal fore til en
videnskabelig grammatikalsk Undersøgelse? Og dog er Intet
simplere; thi efter Forfatterens Mening gives der kun een
Frelse fra al denne gyselige Elendighed: Kjærlighed til
Fædrelandet og Studiet af »Dannersproget.« I hvad han
videre siger, kan man ud af hver Linie læse en uforfalsket
Gjenklang af hin gemytlige, naive og patriotiske Tidsalder,
der havde Eet fremfor vor Tid, som baadé kan være en
Feil og et Fortrin: større Umiddelbarhed:
»Langt fra Viislingens *) Kathedre, ukølet af Kathedrenes
frosne Ordstrøm, lever, Myren lig, Naturens ufordærvede Søn
paa sin eensomme Tue Øverst i sin Hytte hænger han sin
Konges Billed, og did fører han tidligt sin lallende Spæde,
og der lærer han Barnet at blotte med Ærbødighed Issen.
»Den Jord, Du betræder, er min, arvet efter mine Fædre,
dyrket ved min Haand. Her saae Du Dagens første Straale;
ved denne Væg stod Din Vugge, i hiin røde Kirke blev Du
døbt; paa Engen der krøb Du første Gang frem. Oldingen,
vi møde nu, er Din Gudfader; hiin brave Qvinde sad altid
ved Dit Leie, mens Din Moder syslede i Huset; denne lille
Dreng gav Dig sine første Jordbær, hiin muntre Pige bandt
Dig Krandse af Løv og Blomster«. Og nu ender han med
en begeistret Lovprisning af den »Arne, hvor den første
Drik berededes, der efter Moders Die lædskede min brændende
Tunge«, af de »søde Toner, der lærte mig at kjæle om min
Moder, lokke for mine Kyllinger, muntre min Kjæphest,
*) Det er en Skjsebnens Ironi, at den hyperdanske Forfatter gjør sig
skyldig i en saadan Germanisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
