- Project Runeberg -  Om Johan Ludvig Heiberg. Nogle litteraturhistoriske Oplysninger /
92

(1867) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Nu følger den moralske Læse-Øvelsc i Prosa, det er
som Fod I Hose, og falder ganske naturl!g, naar man
antager, at Digteren har lagt an paa, at fremstille en faderlig
Dreng in puris naturalibus, i sin hele Kaadhed og Næsvlished,
Nøgenhed og Dumhed. Her spiller naturligviis Digteren de
Smaae adskillige slemme Puds, som jeg kortelig maa pege paa«
Et af disse er det, hvor »den Lille pukker paa, at han
er Student, indkaldt til anden Examen og begyndende
Skribent«; denne »latterlige Fornemhed« bliver endnu latterligere
ved at lægges i Munden paa »en Pog, der leger Skolemester
for én Mand, som, skjøndt han ikke, efter Verdens Dom, har
spundet Silke ved Brødstudier, dog under dem har spundet
hvad de Smaae vist før skal hænge sig i,, end rykke over,
og finde de at det er Væv, da er det dog en Spindel Væv,
som Fluer ei ustraffede skal gantes med«.

»Et andet Puds, der falder endnu mere i Øinene, og
knap behøver at peges paa, er det Digteren spiller de Smaae,
ved at tilstaae mig Anlæg til at blive en meget anseelig
Slagter, Jjii det aabner kun bedrøvelige Udsigter for hvem

der i mine Øine ere Kalve«.–––––––

»Purkens Klage over, at jeg snakker, som om jeg havde
Grød i Munden, saa han kun forstaaer det Halve, maa jeg
pege paa, blot for at anmærke, det er paa* en Maade vittig
sagt, thi naar jeg snakker med de Smaae, har jeg ganske
rigtigt i Munden, hvad de har lidt høiere oppe, og nødea
dertil, just for at de dog kan forstaae det Halve,, det Hele

kan først med Tiden blive dem klart«.–––––––

I Anledning af Læseøvelsens Slutning siges at »den Lille,
har ventelig af Erfaring lært, hvad han ikke vilde tro paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omheiberg/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free