Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om retfærdiggørelsen.
3
Den indeslutter som saadan
to væsentlige Momenter-
Nærmest "bestaar den i Ophævelsen
af Syndens Skyld og Lovens
Forbandelse, altsaa den af
Loven som dens Overtræder
anklagede Synders Frikendelse^
Syndens Forladelse eller
Tilgivelse, den virkelig
forhaandenværende Lovovertrædelses
Ikketilr egnelse. Men i det
Skyldforhold, hvori Synderen
staar til Gud, har
Lovovertrædelsens Skyld Lo vopfylddelsens
Skyldighed til sin blivende
Forudsætning. Derfor maa
ogsaa Betfærdiggjøreisen som et
væsentligt Moment i sig
indeslutte Ophævelsen af
Lovopfyldelsens Skyldighed og
Lovens Tvang, Guds Betragtning
af den skyldige, men i
Virkeligheden manglende
Lovopfyldelse som virkelig
forhaandenværende, Anerkjendeisen af den
faktiske Lovovertræder som
Lovopfylder, som et „Guds
Barn", der som Gjenstand for
Guds faderlige Kjærlighed og
Velbehag og Arving til
Faderens evige Liv er fritaget for
den Mennesket i dets Trældom
xmder Loven paahvilende
Forpligtelse til fuldkommen
Opfyldelse af Lovens Bud, altsaa
Synderens »sønlige Udkaarelse".
Som Enhed af disse to i den
konkrete Virkelighed
uadskillelige Momenter,
Syndsforladelse og sønlig Udkaaarelse, er
Synderens B-etfærdiggj øreise
den objektive Gjenoprettelse
af hans ved Synden forstyrrede
I denne domshandling ser vi
tydelig to ting: — først er
syndens skyld tillike med lovens
forbanning ophævet, synderen
frikænt og forlat, lovbruddet
lækt; men skyldigheden til at
fylle loven stod ænnu fast
(ellers kunde overtrædelsen
ikke være regnet for skyld);
derfor må lovens tvang også
hæves. Og dette er gjort. Som
„guds barn", som mål for hans
kærlighed, som arving til det
evige samfun med ham, har vi
ikke mere den lovtvang på os,
som syndens træl hadde; vi er
i „den sønlige utlcdrelse".
Disse to deler i
retfærdiggørelsen : syndsforlatelsen og
den sønlige utkårelse, er ikke til
at skille, og $e heler det
samfund med gud, som synden brøt.
Men da den elendighed, vi var
i, netop kom af, at sanifunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
