Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om retfærdiggørelsen.
ii
for den andre. Så er skylden betalt; så kan gud vise
nåde.
Historiens stamtræ kænner vi nu; det er gammelt nok;
Saturn, som at.sine egne "barn, er bare en af dets -grene,
så gammelt er det. Det bar røtter ner i en tid, da
mæn-neskene la mærke til naturens ingrep i deres liv med
stigende rædsel. De ejede ingen ævne til at forklare dem;
de bare bøjde sig for det uforstålige og tok tiltakke og
priste skælvende dets retfærd. Følgelig tapte de selv al ret;
de gav sig over på nåde og unåde til det, de ikke fattede.
De betalte frygten fra sig med det beste, de åtte, i
mæn-neskeofferet af sine første- eller ene-fødte: eller af sine
høvdinger. I længden mildnedes gudekravet med dem selv *r
det blev nedstemt til førstefødte af kvæget for den
førstefødte søn; til det uskyldige lam for den eneste jomfrudatter}
til krigsfanger i hundrevis for høvdingen eller
ypperstepræsten. De nærmede sig, som vi ser, billedet, og komne
så ■ langt, fant de endelig ut, at en gud kunde sone ’for
alle mænnesker; så slap de selv med hjærtets offer til ham.
Så langt var mænneskeheden kommet længe før jøderne;’
ægypterne nådde det først.
Altsammen er arv fra den mørkeste hedningetid. Intil
hin ceremoni, som fæster til billedet: alterens sakramente
nemlig.; den er fra mænneskeofringens tid, da de holdt sit
usyrede brød under det varme offerblodet for at få del i
guden gennem gudens; blodet hørte guden til.
Hvært stykke i denne de kristnes tros-arv vidner om en så*
hård moral, at den oprører vor tids sans. Det første, det om vor
gennemgående uretfærdighed fra fødselen af (og det for Adams
Skyld!), siger vi alle, kristne som ikke-kristne, nej til i vort
eget liv; i vor barneopdragelse, i vort samliv, ja, i vor mate at ta
dyrene på; ikke engang om dem tror vi, at de er bare onde.
Somme teologer skammer sig også over det og tolker
det så, at i guds øjne må vi ta os ut som bare uretfærdige;
1 menneskenes er det en ånnen sak. De mener da vel
ikke, at guds moral er en ånnen æn mænneskenes ?! De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
