Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Om retfærdiggørelsen.
arbejd, lidelse, død så trygt, at vi, som ser det, står igen
og siger: dette er det skønneste i livet.
Her bar de kristne intet .forat — uten naturligvis at
de snakker så forfærdelig meget om det, og at de forsikrer,
at deres troende kan gøre mirakler.
Ænnu har vi da ikke set noget til dem.
Teologerne taler ker, som vi ser, om troen, hvor der
menes kærligheden; således oftere, og vi andre efter dem.
Er det sant, at „troen" i almindelighed er afgørende for
mænneskene? At vi altså kan gå hen til hvær enkelt og
spørre om hans tro og derfra forklare hans liv?
Den første den beste, som læser dette, ber jeg tænke
sig om, og hans livserfaring vil stadfæste, at det er en stor
feiltagelse^ Med den vakreste tro kan vi være så som så,
og med en frastøtende tro rigtig bra. Vort forstaridsliv og:
hjærteliv kan ha forskellig vækst; de kan også være længre
fremme æn vort viljeliv —- og omvendt; arv-kryssingen i
vore ævnerj og de meninger, vi er komne op i, kan leke
åen konstigste lek med os. Folk i almindelighed har ingen
„tro" at tale om, i alle fall ikke til hvær dags; de har
vedtækt. Vedtækt i tro, vedtækt i meninger og sæder; den
fødes af forholdene og retleder samlivet. De, som arbejder
ut en tro til sin bestemte ejendom, er ikke mange; de af
disse, som gør denne vinning til styre på livsfærden, er
ænnu færre; og de af disse igen, som mest holder sig til
den overnaturlige side i „troen", mere æn til den moralske^.
er bare en>■■brøkdel. Pør har de været mange.
Livet er jo nu lagt om. Tænke sig de tider, da
mængden af mænnesker var slaver, og selv de, som ikke var detr
levde utrygge i krigsfrygt utenifra og frygt for sine
herrer-og voldsmæn i landet, al handel var lotteri, fordi farkostene
var klejne, assurance ikke til; vejene utsatte, både haveta
og landets; kunskaben, som ledede, heller ikke rar.
Jord-bruket og håndværket levde af, hvad de hadde prøvd sig
fræm tilj og tok det mest på træf; de sikre regler var ikke
mange. Visste nogen mere, var det laugshemmelighed iblant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
