Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om retfærdiggørelsen. 3r
Hvis det nu virkelig var sant, kvad de selv siger, at den
er liv og ikke lære, ja da kan den systematiske teologis
lære om retfærdiggørelsen umulig være kærnen, — den så lit
som nogen ånnen. At de kristne liar trod dette (de første
siges at ha trod det, og efter dem de andre), det må være
frugt af uklarere, troskyldigere tider, og frafallet i vore må
tydeligvis komme af, at vi ikke længre vil ta skallen for
kærne. Da forstår vi også, hvorfor der er så mange gode
kristne tråss en slik lære; innerst inne er et frø, som gir
vækst. Troslæren hår lagt om det og hælmet det den første
tid, — likesom visse slags frø har med sig sin kapsel at
leve af, til sugerøtterne blir stærke nok og kan dra næring
af jorden. Straks kristendommens frø kunde, drog det i hvær
enkelt selv til sig af livet, og først da, ja, derved begynte
det kristelige liv.
Det skulde ikke være sådan? At noget i troslæren om.
Jesu kærlighed til mig og faderens ved ham vakte min.
kærlighed og nærte den, så den selvstændig tok fat i livet?
At nemlig kærldgheden er kærnen, og af den al iivsvæksten?
At nogen ånnen ikke er til? At i ni af ti tilfæller, hvor
gode, snille kristne taler om „troen" og „troens kraft%
menes kærligheden og kærlighedens? Når de nævner „den
modig byggende tro", „den stille vinnende tro" eller
„martyrtroen", så er det altid kærligheden? Æn om det var så?
Troen på den kristne lære sætter ikke en muskel i rørelse,
selv om den er biet et fullt ut-arbejdet oversyn, en urokkelig
overbevisning. Alene kan den ikke frugtbargøre vor vilje
eller vort hjærte; alene kommer den ikke længer æn til
længsel: livet må skyte til. Noget må varsle eller varsles.
i vore forhold, personligheden stedes i nød eller savn, forat
det kan ske. Den kraft, som da vækkes, selv om den er
en sådan, der i middelalderen døjvede kvasse eller gloende
jærn, bar uskadd gennem fall fra høje steder, skapte
korsfarernes syner og raseri, Torqvemadas ildrøde vilje, — „tro"
kalte de det, „kristen tro"; og dog har det ikke mere med
kristendom at gøre, æn at det skete under dens herre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
