Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Om retfærdiggørelsen.
iitrolig, at den fyllestgørelse for vore synder, som gud får
i stand, er værre æn nogen synd, den skulde sone for; en
tro, som byr vederlag for alle mænneskers evige død i en
kort timelig pine af en gud, som ikke kan dø, og som
selvfølgelig intet vederlag yder; en tro så uretfærdig, at
mænne-skene dømmes til evig død for en timelig synd, men den
guddommelige soner slipper med mindre æn den timelige
død; en tro så hjærteløs, at ved dette tros-vilkår måtte
..mænneskene bli ænnu ulykkeligere, såsom den store mængde
på jorden aldrig får børe eller komme til at forstå det ord,
de skal dømmes efter; — en tro endelig så umulig i sin
sjælelære, at de kristnes eget liv er en eneste protest.
Skulde denne tro ta’s bokstavelig, da måtte nok vi få
lov til at sige om teologerne, hvad de siger em os, at deres
vilje var forvendt; — det er det minste, som kræves, når
en skal gøre sig om til en totusenåring, ja, i somme
stykker til en fire- og femtusmg! Hvorledes vilde de se ut?
Hvad vilde de ta sig til? Væntelig fare om uten rist eller
ro ved nat og dag, i blodsvettende angest for, at vi skulde
falle i den evige død, rent glemme sig selv bort over sine
syner; de løp om her skæggete, skitne, fillete, magre;
prækte, raste, bad, gråt, til de stupte, eller politiet satte dem
i galehus.
Nej, kom endelig ikke og snak om bokstavelig tro.
Ålene ved at dølge, omstøpe, tolke, men især ved at skyte
det fra sig over på gud — er denne tro mulig.
Gode kristne, tænk, hvor underligt, at I tror, kærligheden
er altings ophav og lov og har øverste forståelse af hvært
gran i livet; men når I kommer til deres eget forhold til
dette kærlighedens ophav, så mister kærligheden forståelsen,
så er det bokstaverne, som har fåt den!
Enten er det usant, at kærligheden har den nogensteds,
eller det er netop her, den begynner.
Det eneste redskap, vi ejer at ordne os med — i vort
arbejd, i vort familjeliv og samfun —, er den vesle
tænkningen vor. Men alt i barnealderen blir den trykt ner af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
