Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Mobilis in mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
disse matte Lysreflexer, som vise sig selv i de sorteste
Nætter.
Ned Land, der var rasende over den Maade,
man havde behandlet ham paa, gav sin Harme frit Luft.
»For al Landsens Ulykker, det er Folk, som ere
saa grove som Stude! Det mangler bare, at de
skulde være Menneskeæderet Jeg skulde saamæn ikke
undres over det. Men saa Meget er vist, at jeg giver
mig ikke godvillig.
— Tag det roligt, Ned, tag det roligt, svarede
Jean. Jngen Spektakler i Utide! Endnu har man
da ikke siukket os paa Stegespiddet.
—— Stegespiddet? mumlede Kanadieren; nej, men
man har puttet os ind i Ovnen, har man. Her er
da mørkt nok til det. Gudskelov, min Bowiekniv for-
lader mig aldrig, og det er altid lyst nok, til at jeg
kan see at bruge den. Den Første af disse Banditer,
som lægger Haand paa mig . . . .
— Vær nu ikke hidsig, Ned, sagde jeg, og før
os ikke i Ulykke ved Jer Unyttige Voldsomhed. Maa-
ske lurer man paa os. Lad os heller see at saae at
vide, hvor vi ere·«
Jeg samlede mig frem. Da jeg havde gaaet fem
Skridt, stødte jeg paa en Jernmur af sammennaglede
Plader. Derefter, da jeg vendte mig om, stødte jeg
paa et Træbord, ved hvilket der stod flere Træstole.
Gulvet i vort Fængsel var bedækket med en tyk Siv-
maatte, som dæmpede Lyden af vore Skridt. Paa
Murene viste der sig ikke Spor af nogen Dør eller
noget Vindu. Jean, som havde gjort en lignende
Ronde i modsat Retning, stødte til mig, og vi gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
