- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Første del /
102

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vandenes Herre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







102

det for sin Pligt ligesaavel at ødelægge et saadant
Apparat som en kæmpemæssig Narhval.

»De indseer altsaa, min Herre, vedblev den Ube-
kjendte, at jeg har Ret til at behandle Dem som
Fjender.«

Jeg svarede ikke, og det af gode Grunde. Hvad
nytter det at diskutere saadanne Spørgsmaal, naar
Magten omstyrter de bedste Argumenter.

»Ieg har længe vaklet, gjentog den Komman-
derende· Der var Intet, som tvang mig til at vise
Dem Gjæstfrihed. Dersom jeg vilde skille mig af med
Dem, havde jeg ingen Interesse af at se Dem igjen.
Jeg kunde have sat Dem op paa Platformen af dette
Skib, som nu tjener Dem til Tilflugtssted. Jeg kunde
have sænket mig ned i Havet og glemt, at De nogen-
sinde havde existeret. Havde jeg ikke havt Ret dertil?

—— En Bild havde vel Ret dertil, svarede jeg,
men ikke et civiliseret Menneske.

— Hr. Professor, afbrød den Kommanderende
mig hurtigt, jeg er ikke, hvad De kalder et civiliseret
Menneske. Jeg har brudt fuldstændigt med Sam-
fundet, af Grunde, som jeg alene har Ret til atdomme
over. Jeg adlyder følgelig ikke dets Love, og jeg
beder Dem aldrig at paakalde dem overfor mig.«

Det var ren Besked for Pengene. Et Glimt af
Vrede og Foragt tindrede i den Ubekjendtes Øjne,
og jeg anede en forfærdelig Fortid i dene Mands Liv.
Ikke alene havde han stillet sig udenfor de menneske-
lige Love, men han havde gjordt sig uafhængig, fri i
Ordets strengeste Forstand, ——— han var ikke til at
ramme. Hvem skulde vel vove at forfølge ham i
















<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:25:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omsejling/1/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free