Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vandenes Herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
— Jkke destomindre maa den være tilstrækkelig
for Dem.
—- Hvadl skulle vi for bestandig renoncere paa
at gjense vort Fædreland, vore S·lcegtninge, vore Venner.
— Ja, min Herre! Men at renoncere paa igjen
at gaa ind under dette uudholdelige jordiske Aag, som
Menneskene kalde Frihed-,- er maaske ikke saa pinligt,
som De antager.
— Guds Død, raabte Ned Land, jeg giver al-
drig mit Æresord paa, at jeg ikke vil prøve paa at
flygte.
— Jeg bryder mig ikke om Deres Æresord»
Mr. Land, svarede den Kommanderende koldt.
—— Min Herre, yttrede jeg, der mod min Villie
blev hidsig, De misbruger Deres Magt over os. Det
er Grusomhed.
—— Nej, min Herre, det er Mildhed! De ere
mine Fanger efter Striden. Jeg bevogter Dem, skjøndt
jeg med et Ord kunde sætte Dem ned i Havets Af-
grund. De har angrebet mig, De er kommet paa
Spor efter en Hemmelighed, som intet Menneske iVer-
den maa kjende, Hemmeligheden i min hele Existens.
Og De troer, at jeg vil sende Dem tilbage til denne
Jord, som ikke længer maa vide Noget om mig? Al-
drig! Naar jeg-holder Dem tilbage, er det ikke Dem,
jeg beskytter, men mig selv.«
Disse Ord antydede, at Befalingsmanden havde
taget en Beslutning, som ikke lod sig rokke ved Grunde.
,,Altsaa, min Herre, svarede jeg, De giver os-
ganske simpelt Valget mellem Liv og Død?
— Ja!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
