Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. En Spadseretour paa Sletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
heden er Vandet en bedre Leder for Lyden end Luften,
idet Lyden her forplanter sig med en omtrent firdob-
belt Hastighed.
Havbunden begyndte nu at skraane stærkt nedad,
og Lysets Styrke blev mere ligelig. Vi befandt os
paa en Dybde af tre hundrede og fjorten Fod og
vare saaledes udsatte for et Tryk af ti Atmosfærer.
Men mit Dykkerkostume var saaledes indrettet, at
Trykket ikke generede mig det Mindste. Jeg mærkede
kun en vis Vanskelighed ved at bevæge Fingrene, og
selv denne Fornemmelse forsvandt hurtigt. Den to
Timers Vandring i et Harnisk, som jeg var saa lidet
vant til, foraarsagede ingen Træthed. Mine Bevægel-
ser, der understøttedes af Vandet, ivcerkfattes med en
forunderlig Lethed.
Paa denne Dybde af tre hundrede og fjorten
Fod mærkede jeg endnu Solftraalerne, om end kun
svagt. Deres rene Glands veg saa Pladsen for en
rødagtig Dæmring, en Mellemting mellem Dag og
Nat. Imidlertid saae vi endnu tilstrækkelig klart til
at finde Vej og behøvede endnu ikke at tage vor Til-
flugt til de Ruhmkorffske Apparater.
I dette Øjeblik standsede Kaptajn Nemo. Han
ventede, til jeg havde indhentet ham, og viste faa med
Haanden paa nogle mørke Masser, som i ikke lang
Afstand dukkede frem gjennem Skumringen.
»Det er Den Crespos Skov,« tænkte jeg. Og
jeg tog ikke fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
