Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. En undersøisk Skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
mørke Skov, der blev mere og mere ufremkommelig.
Jeg lagde Mærke til, at Plantelivet forsvandt hur-
tigere end Dyreriget. Havvæxterne vare allerede helt
og holdent for-trængte af den golde Jordbund, medens
en umaadelig Mængde Dyr, Plantedhr, Leddhr, Blød-
dyr og Fisk endnu bestandig kravlede om paa den.
Medens vi gik fremad, tænkte jeg paa, at Lyset
fra vore Ruhmkorssske Apparater nødvendigvis maatte
hidlokke endel as Beboerne i disse mørke Skove. Men
selv om de kom frem, holdt de sig dog i en for en
Jæger mindre ønskelig Afstand. Flere Gange saae jeg
Kaptajn Nemo standse og lægge an; men efter at
have sigtet et Par Ojeblikke sænkede han atter sin
Bøsse og gik videre.
Endelig, omtrent Kl. Fire, endte vor sorunderlige
Udflugt. Foran os rejste sig en vældig Mur af
prægtige Klipper, en Tynge kæmpemæssige Blokke, et
umaadeligt Granitskær, i hvilket man saae en Mængde
mørke Grotter, men intetsomhelst Støttepunkt for den,
som ønskede at klavre op paa det-
Kaptajn Nemo standsede pludselig. Med en Haand-
bevægelse befalede han os at gjøre Holdt, og hvor
gjerne jeg end vilde være steget over denne Mur,
maatte jeg dog opgive enhver Tanke derom. Her
endte Kaptajn Nemos Rige. Han vilde ikke over-
stride dets Grændsen Paa den anden Side af Muren
fandtes den Del af Jordkloden, som hans Fod ikke
turde betræde·
Vi begave os paa Hjemvejen Kaptajn Nemo satte
sig atter i Spidsen for sin lille Trop og viste Vej
uden at betænke sig et eneste Øjeblik. Det forekom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
