Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Tretusinde Mil under det stille Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Attende Kapitel
Tretusinde Mil under det stille Hav.
Pen følgende Dag, den 18de November, var jeg atter
fuldstændig kvik efter Gaarsdagens Anstrengelser, og
jeg steg op paa Platformen. Jeg kom derop netop
lige i det Øjeblik, da den Næstkommanderende munt-
lede sin sædvanlige Frase. Det faldt mig da ind, at
disse mystiske Ord maatte indeholde et Slags Antyd-
ning om Havets Beskaffenhed, eller at de maaske betød
saameget som: Ingenting ifigte.
Og i Virkeligheden, Havet var øde. Ikke et
Sejl faaes i Horisonten.· Øen Crespos Toppe vare
forsvundne om Natten. Havet, der opsugede alle
Prismets Farver med Undtagelse af de blaa Straaler,
reflekterede disse i alle Retninger og prangede i den
dejligste Jndigofarve. Brede, regelmæssige Farer gave
den bolgende Overflade et vatret Udseende.
Jeg stod fortabt i dette prægtige Skue, da Kap-
tajn Nemo kom op paa Platsormen. Han syntes ikke
at lægge Mærke til mig, men begyndte strax en Række
astronomiske Iagttagelsen Da han var færdig, gik
han hen ved Glaskahyten, og lænet til denne syntes
han tankefuldt at betragte det umaadelige Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
