Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Tretusinde Mil under det stille Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
langt Hoved, sflere smukke Boniter og tre stadselige
Thunfiske, hvis hurtige Fart ikke havde kunnet redde
dem fra Rasen.
Saavidt jeg kunde dømme, fandtes der i Nettene
ikke Mindre end et tusind Pund Fisk. Det var en
smuk, men ikke overraskende Fangst. Disse Net havde jo
nemlig slæbt bagefter os i flere Timer og saaledes op-
samlet i deres Fængsel en hel Verden af Vanddyr.
Vi kunde altsaa ikke komme til at mangle ypperlige
Fødemidler; thi ipaa Grund af Nautilens Hurtighed
og den Tiltrækning, som det elektriske Lys udøvede,
kunde vi bestandig forny vort Forraad.
De forskjellige Fisk bleve strax gjennem Skibs-
lugen firede ned i Proviantrummet i Storlasten, for
saa senere enten at blive spiste strax eller blive op-
bevarede.
Da Fiskeriet var forbi, og vort Luftforrraad var
fornyet, antog jeg,,at Nautilen atter vilde fortsætte
sin undersoiske Nejse, og jeg vilde følgelig lige til at
begive mig ned i mit Værelse, da Kaptajn Nemo
vendte sig om mod mig og uden nogen Judledning ytrede:
»Betragt dette Hav, Hr. Professor. Lever det
ikke? Lider det ikke af Vrede, og bevæges det ikke af
Ømhed? Igaar lagde det sig til at sove ligesom vi,
og see nu, hvorledes det vaagner efter en stille Natl«
Hverken »Godnat« eller »Goddag«! Skulde
man ikke tro, at denne besynderlige Mand fortsatte en
tidligere begyndt Samtale med sig selv.
»See, gjentog han, hvor det vaagner under
Solens Kjærtegn Nu begynder Daglivet igjen. Hvor
l. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
