Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Tretusinde Mil under det stille Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
som nærmest ere Natdyr. Man kunde tælle dem i
Millionvis. De ndvandre fra de tempererede Zoner
til de varmere, idet de følge Sildens og Sardinens
Marschroute. Vi saae gjennem de tykke Krystalvinduer,
hvorledes de med umaadelig Hurtighed svømmede om-
kring og forfulgte Fisk og Bløddyr, aad de smaa og
blev ædt as de store, medens de i et ubeskriveligt
Virvar bevægede de ti·»yFødder, som Naturen har be-
sæstet paa deres Hoved lig ti pneumatisfe Orme.
Trods sin hurtige Fart sejlede Nautilen i flere Timer
gjennem denne Stime, og dens Net opfangede en
uhyre Masse af dem, blandt hvilke jeg gjenkjendte de
ni Arter, som d’Orbigny tilskriver det stille Hav.
Som man seer, ødslede Naturen uophørlig med
nye Vidundere paa vor Sejllads. Den varierede i
det Uendelige. Den forandrede sin Tekoration og sit
Seeneri for at glæde vore Øjne, og vi fik ikke blot
at see Skabelsens Bidundere i det vaade Element, men
vi kom endogsaa til at trænge ind i Skabelsens
frygteligste Hemmeligheder.
Den 1lte Tecember sad jeg og læste inde i den
store Salon. Jean og Ned Land betragtede gjennem
de halvtaabnede Luger det lysende Vand. Efterat have
fyldt sine Beholdere havde Nautilen sænket sig ned paa
en Dybde af tre tusinde og fire hundrede Fod, en
lidet befolket Tel af Oceanet, hvor kun nogle af de
største Fiskearter nu og da vise sig.
Jeg var just ifærd med at læse Jean Maces for-
tryllende Bog: Mavens Tjenere, og jeg nød med
Velbehag det ypperlige Værk, da Jean afbrød mig :.
»Vil Herren see ud af Vinduet et Øjeblik?
»A-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
