Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Tretusinde Mil under det stille Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
—- Hvad er der ivejen, Jean?
—- Herren maa selv see.«
Jeg rejste mig og støttede mig med Armen mod
Vinduet J det klare elektriske Lys saae jeg midt i
Vandet en mørk, ubevægelig Gjenstand. Jeg betragtede
—den opmærksomt for at undersøge Beskaffenheden as
dette kæmpemæssige Tyrz men pludselig foer en Tanke
gjennem mit Hoved.
»Et Fartøj! raabte jeg.
— Ja, svarede Ned Land, et Fartøj som er
gaaet tilbunds med Mand og Mus. «
Ned Land tog ikke fejl Vi befandt os i Nær-
heden af et Fartøj, hvis kappede Vanter endnu hang i
Tougværket Skroget syntes at være i god Stand,
og dets Havari kunde i det Hojeste være nogle Timer
gammel. Tre Maststumper, der vare kappede to Fod over
Dækket, viste, at det strandede Fartoj havde maattet
offre sine Master. Men idet det var blevet kastet om
paa Siden, var det blevet fyldt med Vand og laa
nu paa bagbords Side. Tet var et sørgeligt Syn,
dette i Bølgerne nedsænkede Skib; men endnu sør-
geligere var Synet af dets Tæk, hvor nogle med
Toug fastsurrede Lig endnu laa. Jeg talte sex saa-
danne. Fire Mænd, af hvilke den ene stod oprejst, samt
en Kvinde, som var kommen halvvejs op af Kahyten,
og som holdt et Barn i sine Arme. Denne Kvinde
var ung. Klart oplyst af det elektriske Lys fra Natt-
tilen kunde jeg skjelne hendes Ansigtstræk, som Vandet
endnu ikke havde vanfiret. Med en sidste Anstrengelse
havde hun løftet Barnet op over sit Hoved, og det stakkels
lille Væsen havde slynget sine Arme om Moderens Hals-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
