Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Vannikoro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
en Masse af grønne Skove, beherskede af en høi
Bjergtop.
Denne Dag, Juledag, syntes Ned Land at vcere
i daarligere Humør end ellers, idet han sorxixodenlig
stærkest følte Savnet af ikke at befinde sig i sin Fa-
milies Kreds paa en saadan Festdag.
Jeg havde ikke seet Kaptajn Nemo i de sidste otte
Dage, da han den 27de om Morgenen traadte ind i
den store Salon, —— nu som altid med en Mine, der
syntes at forudsætte, at det neppe var fem Minuter
siden, han havde forladt os. Jeg var just sysselsat
med at undersøge Nautilens Route paa Planisfceren.
Kaptajuen nærmede sig, lagde Fingeren paa et Punkt
af Kortet og sagde det ene Ord
»Vanikoro.«
Det var Navnet paa de Øer, ved hvilke La
Peronses Skibe vare blevne ødelagte.
Jeg rejste mig hurtigt.
»Fører Nautilen os til Vanikoro? spurgte jeg.
— Ja, Hr. Professor, svarede Kaptajnen.
— Og jeg faaer Lov til at besøge disse
berygtede Øer, hvor Boussole og Astkolabe knustes.
—- Dersom det kan more Dem, Hr. Professor.«
Fulgt af Kaptajn Nemo steg jeg op paa Plat-
formen, hvorfra mine Blik nysgjerrig foer omkring i
Horisonten·
J Nordvest dukkede op af Havet to »vulkanske
Øer af ulige Størrelse og omgivne af et Koralrev,
som maalte fyrgetyve Mil i Omkreds. Vi befandt·
os i Nærheden af Ben Vanikoro, hvilken Dumont-
Urvillel gav Navnet »Eftersøgelsens Ø,« og lige
. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
