Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Nogle Dage i Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
— Og jeg ikke, Ned, før jeg faaer fangeten
Paradissugl.
— Lad os da blive ved at jage, tilfojede Jean;
men lad os lægge Vejen mod Havet. Vi ere nu
naaede frem til de første Bjergskrcenter, og jeg tænker,
at Skovene ville være heldigere for Jagten.«
Det var et forstandigt Raad og det blev fulgt.
Efter en Times Marsch kom vi til en hel Skov af
Sagopalmer. Nogle store Slanger flygtede skræmte
op ved vore Skridt. Ogsaa Paradisfuglene fløj
bort, og jeg tvivlede allerede om, hvorvidt jeg vilde
faae fat i en af dem, da Jean, som gik forrest, plud-
selig bukkede sig ned, udstødte et triumferende Skrig
og kom hen til mig med en prægtig Paradisfugl.
»Ah, bravo, Jeanl bravo! raabte jeg.
— Herren er altfor god, svarede Jean.
— Sniksnak, min Ven. Det er et Mesterstykkel
At fange en af disse Fugle levende og ovenikjøbet tage
den med Haanden!
—· eJNersom Herren vil see nøjere til, vil Herr-en
fee, at min Fortjeneste ikke er synderlig stor.
— Og hvorfor det, Jean?
— Fordi Fuglen her er saa fuld som en Allike!
— Fuld?
— Ja, Hr. Professor, fuld af de Maskatnvdder,
som den var ifærd med at spise henne under Træet,
da jeg fangede den. Kom herhen, Ned, og se, hvad
Følgerne er af at drikke for meget.
— Hold din Mund, Jean, svarede Kanadieren.
Det er ikke Noget at kaste mig i Næsen, at jeg har
drukket et Glas Vin for et Par Maaneder siden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
