Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Bugten ved Vigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Storcirkler. Hvorhen foer vi nu, hvad havde Frem-
tiden bestemt for os?
Efterat vi vare komne ud af Strædet ved Gi-
braltar holdt Nautilen sig i rum Sø. Den steg nu
atter op til Overfladen, og vi fik paa denne Maade
atter den Fornøjelse at kunne foretage vore daglige
Promenader paa Platformen.
Jeg steg op paa den, fulgt af Ned Land og Jean.
J en Afstand af tre Mil saae vi utydeligt Kap St.
Vincente, der udgjør den spanske Halvoes sydvestlige
Forbjerg Det blæste en stærk Kuling fra Syd, Plat-
formen blev hyppigt overskyllet af store Søer, saa at
det næsten var en Umulighed at blive deroppe. Vi
gik derfor ogsaa ned igjen, efterat vi havde indaandet
nogle Pust af den friske Luft.
Jeg begav mig til mit Værelse Jean styrede
Koursen til sit Rum, men Kanadieren fulgte mig med
meget betænkelig Mine. Vor hurtige Fart gjennem
Middelhavet havde forhindret ham i at iværksætte sine
Planer, og han skjulte ikke sin Misformdjelse herover.
Da Døren til mit Værelse var bleven lukket,
satte han sig og betragtede mig en Stund i Taushed.
»Kjære Ned, sagde jeg, jeg forstaaer Dem, men
De har Intet at bebrejde Dem. At tænke paa Flugt
under en saadan Sejlads som Nautilens iMiddel-
havet vilde have været Vanvid.«
Ned Land svarede ikke. Hans fammenpressede
Læber, hans rynkede Ojenbryn antydede, at han nu
atter var et Bytte for en eller anden fix Idee.
»Men, vedblev jeg, endnu have vi ikke nogen
Grund til at fortvivle. Vi gaae nu opilangs Por-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
