Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Bugten ved Vigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
herom. Hvem veed dog, maaske vilde det ikke engang
blive vel optaget. Hvad Spillere i Almindelighed
mest ærgre sig over, er ikke Tabet af deres Penge. Jeg be-
klager dem dog mindre end den Mængde Ulykkelige,
mellem hvilke disse Rigdomme, fornuftigt fordelte, vilde
have kunnet stifte umaadelig Gavn, medens hele Skat-
ten nu for bestandig bliver ufrugtbar.«
Jeg havde ikke ytret den sidste Tanke, før jeg
følte, at jeg havde maattet saare Kaptajn Nemo.
»Ufrugtbar, svarede han ivrigt. Troer De da,
min Herre, at disse Skatte ere tabte, fordi det er mig,
som tager dem under min Varetægt? Troer De, at
det er for min egen Regning, jeg opsamler dem? Hvem
siger Dem, at jeg ikke gjør god Brug af dem? Troer
De, at jeg er uvidende om, at der endnu paa Jorden
findes lidende Væsener, undertrykte Racer, Ulykkelige,
som bør trøstes, Offere, som bør hævnes? Begriber
De da ikke? .. . .«
Kaptajn Nemo standsede; maaske angrede det ham,
at han havde sagt for Meget. Men jeg havde gjættet
Alt. Hvilke de Motiver end havde været, som tvang
ham til at søge Uafhængighed under Havet, saa var
han dog trods Alt vedbleven at være Menneske. Hans
Hjerte bankede endnu for Menneskehedens Lidelser, og
hans grændfeløfe Velgjørenhed omfattede de undertrykte
Racer ligesaavel som Jndividerne.
Og jeg forstod nu, hvortil de Millioner vare
bestemte, som Kaptajn Nemo havde afsendt, da Natt-
tilen fejlede i det oprørske Kretas Farvande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
