Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Et forsvundet Kontinent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Uiendc Kapitei.
Et forsvun det Kontinent
.-
Men følgende Morgen, den 19de Februar, saae jeg
Kanadieren træde ind i mit Værelse Jeg ventede
hans Besøg Han saae meget bekymret ud.
»Lykken var os imod igaar, Ned, sagde jeg
til ham.
— Ja, deri har Professoren ganske vist Ret. At
den fordømte Kaptajn ogsaa skulde standse netop paa
samme Tid, som vi agtede at flygte.
— Nu, hvad skal man sige, Ned; han havde et
Ærinde hos sin Bankier.
— Sin Bankierl
— Eller rettere sit Bankierhus. Jeg mener der-
med Havet, hvor hans Rigdomme befinde sig i større
Sikkerhed end i en hvilkensomhelst Statskasse.«
Jeg fortalte nu Kanadieren den foregaaende Dags
Begivenhed i det skjulte Haab, at jeg derved skulde
faae ham til at opgive Tanken om at forlade Kap-
tajnen. Men min Beretning havde ikke andet Resul-
tat end at aflokke Ned en energisk udtalt Beklagelse af,
at han ikke for egen Regning var kommen til at gjøre
en Udflugt paa Kamppladsen ved Vigo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
