- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Anden del /
126

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Et forsvundet Kontinent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









126

Stormfkridt, medens vi ftøttede os til Stokkene, men
vi kom dog ikke rigtig hurtigt fremad, thi vore Fød-
der sank ofte ned i en med Alger og flade Steen
blandet Leermasfe.

Medens vi saaledes vandrede afsted, hørte jeg et
Slags raslende Lyd over Hovedet paa mig. Under-
tiden blev den heftigere, undertiden lidt svagere. Jeg
begreb snart Grunden til den; det var en meget stærk
Regn, der faldt ned paa Overfladen af Vandet. Al-
deles instinktmæsfig opstod den Tanke hos mig, at jeg mu-
ligvis kunde blive gjennemblødt. Midt i Vandet, paa
Havbundenl Jeg kunde ikke lade være at lee af denne
urimelige Idee. Men Sagen er, at man under den
tykke Dykkerdragt ikke mere har nogen Følelse af det
vaade Element; man synes at befinde sig i en noget
tættere Atmosfære end den almindelige paa Jorden,
det er det Hele.

Da vi havde gaaet en halv Times Tid, begyndte
Grunden at blive overfyldt med Klipper. Meduserne,
forskjellige niikroskopifke Krebsdyr og Pennatulerne
spredte en svag fosforskinnende Glands over dem. Jeg
skimtede Stenhoje, der bedækkedes af adskillige Millioner
Plantedyr og store Masser af Alger. Fødderne glede
ofte paa de slimede Tangmasser, og uden min Stok
vilde jeg flere Gange være falden omkuld. Da jeg
vendte mig om, faae jeg vedbliveude»kdet hvidglindfende
Skin fra Nautilen, der dog stadig blev mattere paa
Grund af Afstanden.

De Stensamlinger, om hvilke jeg nylig talte, vare
fordelte paa Havbunden med en vis Regelmæssighed,
som jeg ikke kunde forklare mig. Jeg iagttog gigan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 1 17:40:41 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/omsejling/2/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free