- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Anden del /
129

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Et forsvundet Kontinent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



129

krob over omkuldfaldne Træstammer, føndersled Slyng-
planterne, der gyngede mellem Træerne, og opskræm-
mede Fiskene, der ilede fra Gren til Gren. Henrykt
som jeg var, følte jeg ikke den mindste Smule til
nogensomhelst Træthed. -

Hvilket Skuespil! Hvorledes skal jeg kunne be-
skrive det! Hvorledes skal jeg kunne skildre Synet af
disse Skove, af disse Klipper under Havet, hvorledes
skal jeg kunne male et Billede af de nederste Partier,
som vare saa mørke og vilde, og af de øverste, der
straalede i de dejligste røde Farvetoner. Vi klattrede
over Klippestykkerne, der siden med et dumpt, lavin-
agtigt Bulder styrtede ned i store Masser. Paa begge
Sider aabnede sig dunkle Gallerier, i hvilke Blikket
forvildede sig; hist og her saae man lange Udhugnin-
ger, der syntes tilvejebragte ved Menneskehcenders Ar-
bejde, og jeg spurgte mig undertiden selv, om der ikke
pludselig vilde fremtræde nogen af disse undersoiske
Regioners Beboere for mig.

Men Kaptajn Nemo steg hurtigt opad, og jeg
vilde ikke blive tilbage. Min Stok gjorde mig god
Nytte. Et Fejltrin vilde have været yderst farligt i
disse trange Passer, der paa begge Sider vare optagne
af uhyre Dyb; men jeg vandrede fremad med faste
Skridt uden at føle nogensomhelst Svimmel. Snart
hoppede jeg over en Revne, hvis Dyb vilde have
bragt mig til at gyse tilbage, hvis jeg havde befundet
mig paa Jorden;,snart vovede jeg mig ud paa nogle
skrøbelige Trcestammer, der laae henover en Afgrund,
og jeg saae ikke- engang ned til mine Fødder, jeg

havde kun Ojet aabent for denne Egns henrivende vilde
ll. 9




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 1 17:40:41 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/omsejling/2/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free